Frankrig - Annecy - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Den gamle bydel i Annecy - Frankrig - Annecy - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Den gamle bydel i Annecy
Restauranter langs floden - Frankrig - Annecy - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Pastelfarver og farvede paraplyer - Frankrig - Annecy - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Restauranter langs floden
Pastelfarver og farvede paraplyer
Det gamle fængsel i floden Thiou - Frankrig - Annecy - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Gammel brønd i midtbyen - Frankrig - Annecy - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Det gamle fængsel i floden Thiou
Gammel brønd i midtbyen
Delikatesser - Frankrig - Annecy - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Annette i højt humør trods regnen - Frankrig - Annecy - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Delikatesser
Annette i højt humør trods regnen
Annecy slot (Château d'Annecy) - Frankrig - Annecy - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Camping Belvedere - Frankrig - Annecy - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Annecy slot (Château d'Annecy)
Camping Belvedere

Frankrig - Annecy

Annette og Erik rejser:

 

Annecy: en mindre by med ca. 50.000 indbyggere, er hovedbyen for kommunen Haute Savoie i regionen Rhône-Alpes i nærheden den schweiziske grænse. I sommeren 2008 havde vi besluttet at Route Napoleon skulle indgå i vores ferieplan, som dog aldrig er helt fastlagt, ofte beslutter vi først, hvorhen turen skal gå til undervejs. På vejen dertil havde vi hjemmefra udset Annecy som et spændende overnatningssted, og som første stop fra Danmark.

 

Camping Belvedere bekræftede i telefonen at de havde en plads til os og vores telt. Vi ankom dertil sidst på eftermiddagen, samme tid som folk skulle hjem fra arbejde. Der var derfor kø kørsel op af bjerget til pladsen, det er lidt af en udfordring for tre lavlands danskere i en fuldt pakket Fiat Grande Punto. Vi ankom med en rygende varm kobling, som virkelig blev sat på prøve. Sidenhen har vi købt en Punto Evo diesel med ”Hillholder”, men tro ikke den er en fordel på stigninger op mod 15-20 %, som vi f.eks. oplevede på et bjergpas mellem Italien og Schweiz, faktisk gik motoren i stå lige så snart koblingen blev sluppet. Man bliver nødt til at vente på ”Hillholderen” af sig selv slår fra for at give gas nok. Campingpladsen er en af Frankrigs mange kommunale pladser. De udmærker sig ved at være billige og i en rimmelig standard og som regel uden for meget ”tivoli”, hvilket passer os rigtig fint. Vi foretrækker at få en plads hvor bilen er parkeret ved siden af teltet, men her blev vi henvist til en plads for småtelte. Som det kan ses på billeder nederst, fandt vi en fin løsning på det. Belvedere ligger med panorama udsigt over Annecy søen (Lac d’Annecy) smukt omkranset af bjerge. Der er ikke nogen egentlig restaurant på pladsen, men de holdt åbent i en lille hytte hvor vi kunne købe lidt at spise og drikke. Erik fik en pølsespecialitet, som et minde om at Schweiz ikke lå så langt væk.

 

”Der findes ikke dårligt vejr, det er kun et spørgsmål om den rette beklædning”.

 

Regnvejr, bustur og god service: Næste dag stod vi op til silende regn og besluttede os for at tage med bussen ind til selve byen, da vi trængte til en pause med bilkørsel og slippe for muligt besvær med at finde en parkeringsplads. Da vi havde stået og ventet i over en halv time på bussen, gik vi sjaskvåde tilbage til campingpladsens information, for at høre om vi havde misforstået køreplanen. Derfra ringede de til busselskabet og fik at vide at bussen var gået i stykker længere oppe af bjerget, men de ville straks sende en ny bus til os, som kørte helt ind på pladsen efter os. Det viste sig at bussen var til os tre alene, og vi kunne selv vælge hvor i byen vi kunne tænke os at blive sat af. Da vi ville til at betale for turen, fik vi at vide det var gratis som kompensation for fejlen, hvilken fantastisk god service, det kunne vi lære noget af herhjemme.


Den gamle bydel: Vi stod af i den charmerende gamle bydel hvor de pastelfarvede huse og folk med deres farvede paraplyer dannede et flot billede. Vi spiste crêpes på et af de mange spisesteder, de smager pragtfuldt, en ting man bør prøve når man er i Frankrig. Herefter gik vi en rundtur og så blandt andet Annecy slot (Château d'Annecy).

 

Næste morgen skinnede solen, det er selvfølgelig det optimale ferievejr, og vi kunne rejse videre derfra i højt humør med gode minder og et tørt telt.